Synlige eller skjulte likes? Instagram har i en længere periode testet platformen af ift. hvordan reaktionen har været på skjulte likes.
For nyligt har de offentliggjort, at det fremover vil være muligt selv at vælge, om du vil vise dine likes på dine opslag, eller om du vil holde dem skjult for andre. Det er også muligt at slå likes fra på andres opslag, så du ikke vil kunne se like tælleren når du scroller igennem dit feed.
Valgmulighederne skyldes, at mange bruger Instagram forskelligt. Hvor nogle har stor interesse i at se, hvad der trender, eller gerne vil være tydelige med deres likes (fx influencers) er der andre, hvor det at kunne skabe uden at blive forstyrret af likes, virker som en mere fordelagtig løsning.
Men hvad er overhovedet bedst for dig? Hvad end du er virksomhed eller influencer, er det et spørgsmål, der er værd at tænke over. Derfor har vi opstillet nogle pros and cons ved de skjulte og synlige likes, så du kan tage en mere velovervejet beslutning.
Læs også: Instagram eller Influencer Akademiet: Hvilket Instagram kursus skal du vælge?
Skjulte likes
Pros:
- Hvis du har et par posts der ikke har performet så godt rent like-mæssigt, kan det give ro i maven, at det ikke vil skille sig negativt ud fra mængden. Dette gælder særligt, hvis du normalt får meget højt interaktion på dine opslag.
- Det kan for mange give mere ro og gå-på-mod til at skabe, du kan koncentrere dig om at levere indholdet frem for at tjekke likes.
- Mere fokus på interaktion i kommentarfeltet mm. da dette bliver den nye indikator udadtil ift. din performance og popularitet.
- Du kan altid hive dine statistikker ud af IG når du skal måle din performance af dit content – så længe du bare har en virksomhedsprofil.
- Det kan give motivationen til at poste oftere, da du ikke skal tage samme højde for likes.
- Det ser umiddelbart ud til, at når folk ikke kan se effekten af deres like, at der vil der være større tilbøjelighed til at skrive en kommentar. Det kræver dog, at dit content er stjernegodt.
Skjulte likes
Cons:
- Det kan gøre, at mulige samarbejdspartnere vil have svære ved at se (eller skal bruge længere tid på at researche) ift. om dit content hitter. Husk dog altid, at kommentarer, gemte og interaktion i din DM er noget af det vigtigste data, når du skal indgå et samarbejde.
- Det kan til en vis grad påvirke dit opslags performance, hvis folk mister lysten til at like dit opslag, når de er skjulte.
- Det kan dermed på nogle punkter også gå ind og forværre din overordnede performance, da dopamin kicket dine følgere får, når der trykkes på hjertet, fjernes fra dine følgere.
- Du skal stadigvæk tage højde for alt det, der hører med til likes, og du vil stadig skulle statistikker ifm. arbejdet med rapportering.
Synlige likes
Pros:
- Har du mange følgere, kan dette give dig et stærkere image ift. overfladisk interaktion
- Det kan være en hurtig indikator for fx virksomheder der søger samarbejder, om det er en person, de vil tage kontakt til. Med tanke på, om deres indhold umiddelbart har en effekt på deres ønskede målgruppe
- Det giver en stor transparens
- Det kan give en blåstempling af dit content (også selvom det er vigtigt at huske på, at engagement foruden likes er mindst – hvis ikke mere – vigtigt)
Synlige likes
Cons:
- Det kan tære på din effektivitet, hvis du påvirkes meget af antal likes uden at se på det overordnede billede/performance af dine opslag
- Har du mange betalte opslag på din profil? Så kan den organiske reach i perioder synes mindre prangende, da Instagram typisk vil have dig til at poste flere penge i annoncering. Det kan få ellers gode opslag til at fremstå upopulære hvis din like count er på.
- Du kan måske blive for fokuseret på hvad der trender, fremfor hvad der gør din virksomhed unik og lave content, der egentlig ikke er det, din kernemålgruppe vil have.
Du kan vælge at skjule likes generelt fra din platform, men stadig selv se dem. Det betyder altså, at selvom du vælger at slå dem fra, så er det kun for andres opslag. Derfor vil folk, der har valgt at ville se likes, stadig kunne se dine, medmindre du aktivt vælger dem fra på dit opslag. Ønsker du at skjule dine egne likes fra andre, kan dette gøres ved at gå ind på det/de opslag, som du ønsker at skjule likes på, og følge trin 1 og 2 i den nederste guide.
Kan man ikke skjule likes på Reels?
Jeg kan kun få lov til det på alm opslag, altså still billeder
Hej, nej man kan kun skjule likes på billeder / still opslag – ikke reels.