fbpx Skip to main content

Meta Verified er nu landet i Danmark – Nu kan du købe det blå flueben til din Instagram-profil

SÅ blev det Danmarks tur til at kunne købe sig til et blå flueben, som giver dig mulighed for at verificere din Instagram-konto – og dermed få en ekstra grad af troværdighed og autenticitet.

OBS! Det gælder dog pt. ikke for virksomhedskonti.

Indtil nu har det blå flueben ellers været forbeholdt udvalgte kendte og store profiler. Men Zuckerberg og team følger Twitter og Snapchats eksperimenter med betalte abonnementer – formentlig for at kunne dække deres stigende udviklingsomkostninger. Prisen vil i første omgang være $11,99 pr. måned på nettet eller $14,99 pr. måned på iOS og Android.

For at få Meta Verified-fluebenet, skal du ifølge Meta:

  • være mindst 18 år
  • have en offentlig eller privat profil, der er tilknyttet med dit fulde navn, overholder vores navneregler og har et profilbillede, der inkluderer dit ansigt
  • have totrinsgodkendelse aktiveret, som kan fuldføres efter betaling
  • overholde minimumskravene for aktivitet, såsom tidligere opslagshistorik
  • have et myndighedsudstedt id, der matcher navnet på din profil og dit profilbillede
  • overholde vores anvendelsesvilkår og fællesskabsregler.

Du kan ansøge om godkendelse til Meta Verified her.

OBS! Skal tilgås via Instagram-mobilappen

Eller ved at trykke på “profil” på Instagram og de tre vandrette linjer i højre hjørne og finde “Meta Verified” som vist her:

Meta VerifiedI tvivl om det kan betale sig for dig?
Så udveksler vi erfaringer netop nu i Instagramklubben og til næste live workshop d. 15. august 🤓

———————————————————————

Læs også vores artikel her om 5 apps til video du skal kende

Efterlad en kommentar