Hvad ville være en bedre start på året end at kigge i krystalkuglen efter tendenser og trends på Instagram i 2022?
Jeg har her samlet 5 af de forudsigelser, som jeg synes, du bør kende til, herunder:
1. “Reels first”-tilgang
Reels (og generelt video) bliver en kæmpestor del af Instagram-appen i 2022 – endnu mere, end det allerede er nu! Overvejelserne (som jeg også skrev om i slutningen af 2021) går på, om det traditionelle feed snart skifter til et Story/Reels-feed, altså, et format som det vi kender fra TikTok, hvor alt indhold er samlet i samme strøm og ikke opdelt i hhv. “opslag”, “stories” og “Reels”. Faktisk er Instagram allerede begyndt at udrulle en fuldskærmsvisning for Reels på feedet, som svarer til det, man ser på TikTok.
Video-indholdet på Instagram er dog stadig meget anderledes end det, der hitter på TikTok. Først og fremmest er det mere æstetisk, mindre kaotisk og mere kurateret. Og hvis der kommer et “Reels first”-format, vil det have en vibe af den stil, som vi har været vant til at se i feedet hidtil – særligt på billeder. Derudover vil vi også se flere dybdegående Reels med fokus på community opbygning (noget som der også i mindre grad har været tendensen på TikTok.)
2. Kommissionsbaseret omsætning på Instagram
I 2022 fortsætter Instagram deres kæmpe fokus på at blive førende shopping-platform – bl.a. med udrulningen af deres “native creator affiliate”-program, som vil give influencere et økonomisk incitament til at sælge produkter på vegne af brands på Instagram. Med denne introduktion af kommissionsbaseret omsætning på selve appen, er det deres håb, at influencer marketing bliver meget nemmere for alle at blive involveret i. Derudover gør Instagram “Creator Shops” tilgængeligt for flere brugere på platformen – hvilket giver influencers og kreatører mulighed for at fremvise produkter fra de mærker, de elsker (samtidig med at de tjener penge på salget).
3. Federe redigeringsfunktioner og interaktive filtre
Som det ser ud nu, er TikTok klart førende, når det kommer til videoredigeringsfunktioner i form af kreative overgange og andre vilde features. Deres voice effects er et genialt redigeringstool, og med deres enhance modul kan du lave en hurtig fremhævelse af din optagelse, så den står rigtig skarp. Og det er bare generelt nemt at tilpasse og tilføje effekter til sin video på TikTok. Instagram Reels prøver at konkurrere med dette på flere parametre, men halter stadig noget bagefter. Men de vil klø hårdt på i 2022. Noget man bl.a. forudser, er muligheden for at redigere video- og fotoklip i takt med musikken. Det er endda allerede blevet spottet i form af betatests hos udvalgte brugere. Her går funktionen under navnet “Dancify”.
Derudover vil vi formentlig se mange flere interaktive filtre på Reels. AI-filtre, som oprindeligt har været meget populære på stories, vil i højere grad gå viralt på Reels.
4. Personlighed, personlighed, personlighed!
Der var engang, hvor Instagram udelukkende var platformen for æstetiske og inspirerende billeder. Med tiden (og særligt de seneste år) er det i stedet fællesskab og samtale, der er blevet det helt store omdrejningspunkt.
Så hvis du ikke allerede er i gang, kan det anbefales at bringe din/jeres personlighed i spil – også som brand eller virksomhed. Det kan være ved, at du (eller en medarbejder, kunde, samarbejdspartner eller lignende) dukker op på stories eller Reels med ansigt, at du/I tager ejerskab over et emne, som relaterer sig til den branche, det interessefelt eller det produkt eller den service du/I tilbyder.
5. Engagerende og interaktivt kommentarspor
Og apropos fælleskab og samtale, så vil der også i 2022 være ekstra fokus på features, der skaber endnu mere engagement på Instagram. Vi ser allerede, hvordan de forskellige stickers (afstemninger, quiz, emoji-reaktioner mm.) virker godt på stories. Og man kunne forestille sig samme muligheder for at skabe interaktion med stickers på Reels. Derudover vil vi se kommentarsporet bliver mere interaktivt – senest er der udrullet en mulighed for at svare på en Reel med en Reel, så et mere engagerende og interaktivt kommentarspor – med mulighed for at svare via en video, en stemmebesked mm..
Skal 2022 være DIT/JERES år på Instagram?
Vil du vide præcist, hvordan du skaber alt det her på din profil – med indhold som passer til det, der hitter i 2022?
…….Og dermed får (mange) flere (af de rigtige) følgere?
Så er svaret: Instagram Akademiet … Vores online uddannelse i Instagram, der gør dig til en Instagram-stormester!
Jeg håber, at vi ses inde på Akademiet, så du kan få succes i 2022 på samme måde som de +800 andre danske instagrammere, der allerede har taget kurset.
Læs også: Instagramklubben, Instagram Akademiet eller begge dele? Hvad skal du vælge?