Hashtags … de kære hashtags…
Virker de stadig på Instagram?
Kan det betale sig?
Er det ikke helt yt?
JA, JA og NEJ! Du kan stadig få lige så mange eksponeringer via hashtags, som du kunne for et år siden. Selvom der er kommet nogle små ændringer.
Her kan du se resultaterne fra et af de seneste opslag på @camillastemann:
81% (!) fulgte ikke profilen i forvejen, og hele 18.465 visninger kom udelukkende fra hashtags.
Et tydeligt eksempel på at det i den grad er noget, der kan rykke din profil – stadig den dag i dag!
Hvis dine hashtags på trods af dit hårde arbejde IKKE bærer frugt, kan der være forskellige grunde:
Derfor virker dine hashtags ikke:
1. Dine hashtags er outdated
… Altså simpelthen ikke længere relevante, og derfor skal du i gang med at lave nye sæt
2. Du er i en niche, hvor det kan være sværere at brage igennem
… Og du derfor må være kreativ og tænke over, hvilke andre nicher du kan træde ind i / læne dig op ad – naturligvis uden at der opstår et mismatch mellem dit indhold og dine hashtags
3. Du skal prøve at ryste posen lidt på din profil og gøre noget nyt.
… Det kunne være at lave REELS (som også får eksponeringer via hashtags), være mere kreativ ift. dit indhold eller gå tilbage og se, om dit indhold har ændret sig, og du dermed ikke rammer lige så skarpt på både indhold og målgruppe, som du gjorde tidligere
4. Selve dine hashtags er ikke det eneste, der afgør, om dit opslag får mange visninger
… Det er også vigtigt, at du kigger på de andre ting, som algoritmen opererer efter – interesse som nævnt ovenfor, men også timing og relationer blandt andet.
5. Du skal have tålmodighed
… Ja, okay ikke det råd, du lige håbede på, gætter jeg på 😉 MEN ikke desto mindre er det sandheden, at de gode hashtag-sæt IKKE opstår over night. Du skal have tålmodighed og løbende arbejde på det, og det gode er så, at når du har fundet de gode til din profil, kan du ofte bruge dem igen og igen – lang tid fremover.
MEN. Du er heldigvis ikke alene.
For har du lyst, kan vi gøre det sammen.
På Instagram Akademiet går vi ALL in på hashtags. Du lærer hvordan du finder de rigtige, hvordan du sammensætter dem, måler på dem, optimerer dem og hele tiden får flere og flere visninger – og følgere – gennem hashtags.
Hvis du vil læse mere om, hvad andre har fået ud af Instagram Akademiet, så læs med her!
