fbpx Skip to main content

Der er godt nok mange nyheder på Instagram i øjeblikket! Blandt andet er appen simpelthen gået igennem den største designændring i 10 år. ? Instagram shopping har fået sit helt eget område i søgebaren – og det samme har Reels. Ikke noget der lige falder i god jord hos alle – ikke mindst fordi man skal lede helt nye steder, når man skal lave en story, dele et opslag, holde styr på sine notifikationer osv. Måske du heller ikke helt har vænnet dig til det endnu?

Der er virkelig fart på både det kommercielle univers, Reels og mange andre funktioner på den lille app, som efterhånden kan rumme det meste. I dag giver jeg dig et par nyheder, som du kan forvente at se på din Instagram app meget snart:

3 nyheder på Instagram:

1) Nu kan du snart søge efter nøgleord – og ikke kun hashtags

Hashtags, lokationer og brugernavne har, siden Instagram startede, været den eneste vej til at søge efter indhold, der matcher det, du leder efter på appen. Men det ændrer sig snart! For nu kan du i fremtiden få mulighed for at søge efter nøgleord på Instagram, eksempelvis “Instagram nyheder” – og så vil du kunne finde opslag, hvor netop nogle af disse ord er blevet nævnt i opslagets caption. Hidtil har du ellers udelukkende kunne finde frem til den slags vha. profilnavne og hashtags (#Instagramnyheder), så det giver nye muligheder for at optimere dine tekster, skrive om aktuelle sager og dermed sørge for, at de bliver opdaget af flere. Men naturligvis også stadig bruge hashtags. Søgninger via nøgleord er allerede udrullet i de engelsktalende lande som USA, Canada, England, Australien m.fl.

2) Instagram tilføjer “brandet indhold” på Reels

Instagram har med Reels for alvor taget kampen op mod TikToks store succes, og nu intensiveres konkurrencen yderligere. Jeg har tidligere fortalt om, hvordan Instagram vil gøre det nemmere for indholdsskabere at tjene penge på IGTV og Instagram live, men nu kommer muligheden for at lave direkte tag til virksomheder også på Instagram Reels. Altså vil indholdsskabere (først og fremmest influencers og lignende) fremover kunne lave direkte reklame for virksomheder i deres Reels (“betalt partnerskab med xxx”) Instagram tilføjer altså “brandet indhold” til både Reels og Live for at udvide indtægtsmulighederne for indholdsskabere på Instagram

3) Annoncører kan selv oprette Instagram-annoncer med brandet indhold fra en kreatør

Sidste år blev det muligt for brands/annoncører, der har et reklamesamarbejde med en kreatør på Instagram (ofte vil det eksempelvis være en influencer), at køre annoncer på samarbejdet og styre disse selv fra egen profil. Indtil nu har annoncører udelukkende kunne promovere eksisterende opslag, som kreatøren (influenceren) allerede har delt på sin egen profil, men nu bliver det altså også muligt for annoncører at oprette indholdsannoncer fra samarbejdet, uden at opslaget allerede er blevet delt på kreatørens Instagram først. Altså et såkaldt dark post. Kreatøren kan dog stadig godkende og sætte annoncer på pause.

Processen foregår således:

1. Annoncører sender anmodning om “Ad Creation Access”

2. Kreatør accepterer Ad Creation Access

3. Kreatør får mulighed for at godkende den oprettede annonce

HOP med på vores helt nye Instagram (jule)kalender ?

De der julekalendere, ik’? De behøver vel ikke altid handle om chokolade og bløde pakker, gør de? Jeg har besluttet mig for, at du skal have noget ekstra af mig i år – en hård pakke fordi det er HARDCORE facts og en masse viden, som kan give dig et boost og motivation til en sjov december på Instagram. Derfor får du:

12 Instagram (jule)tips fra os til dig…

DIREKTE sendt til din indbakke når du tilmelder dig lige her!

Og så sender vi derudover alle “afsnit” hver dag på Instagram. Følg med her!

instagram julekalender

Efterlad en kommentar