fbpx Skip to main content

Okay, slut med IGTV! Det er da alligevel noget af en nyhed, hva’?

Instagrams store satsning af et video-format, der blev udrullet i 2018 og fik sin helt egen sektion, sin helt egen app OG skulle konkurrere med YouTube, bliver nu udfaset og ændret. Det afslører The Verge.

IGTV-appen bliver fra nu af omdannet til “Instagram TV” og vil fortsat være et sted, hvor du udelukkende kan se Instagram videoer.

Men! Og det er mindst en lige så stor nyhed:

Videoer der bliver lagt ud på Instagram feedet kan fremover vare op til 60 minutter

Det betyder altså, at du ikke længere behøver begrænse dig til 1 minut, når du skal dele en video på dit Instagram feed (medmindre det er en annonce).

Og du behøver heller ikke hoppe over i en ny sektion for at se videoen færdig, men kan blive – ja, på feedet! Videoer vil dog stadig samles som i dag under et ikon med en “play-knap” ved siden af Reels på forsiden af din profil.

Så det virker jo faktisk til at blive et ganske brugervenligt setup.

Ændringen af IGTV betyder dog ikke, at Instagram ikke satser benhårdt på video – tværtimod

Instagram meldte først på sommeren ud, at de vil eksperimentere en masse ift. video i fremtiden og at de “ikke længere er en foto-app – eller en kvadratisk foto-app“ samt at der er en masse forandringer på vej.

Vil du altid vil være opdateret på de nyeste trends og tendenser? Så bliv en del af fællesskabet i Instagramklubben

Efterlad en kommentar