fbpx Skip to main content

Social SEO, NY note-funktion udrulles til hele verden og 3 nøgleprioriterer fra Instagram selv. Året er godt i gang, men der er stadig god tid til at få rykket på det vigtige og holde fokus i din social medie-strategi – ikke mindst på Instagram.

Så her et par af månedens nyheder fra mig, som kan inspirere og holde dig lidt til ilden.

1. Instagrams 3 nøgleprioriteter i 2023

Efter et år som jeg til mine foredrag har kaldt “det skizofrene år for Instagram”, hvor man har ladet sig kraftigt inspirere af konkurrenterne. Ja, så vil platformen ifølge dem selv i år det modsatte – nemlig forsøge at differentiere sig fra konkurrenterne.

Head Of Instagram Adam Mosseri har på sine egne kanaler været ude og offentliggøre 3 punkter der er Instagrams nøgleprioriteter i år. Det handler om:

1. at inspirere til kreativitet og opfordre os brugere til at finde vores eget twist på indholdet og udrulle flere redigeringsværktøjer og – ja, være kreative.

2. om at opdage nye ting via “udforsk” og gøre det nemt at søge efter nyt indhold gennem søgeord og hashtags og

3. om at sparke gang i forbindelser og skabe mere diskussion og samarbejde mellem brugerneVi ved f.eks. allerede at gruppeprofiler er på vej, som jeg skrev om i forrige Instagram Nyt. 

2. Tekstopdatering-funktionen “Noter” bliver udrullet til Europa

“Lidt som da vi lavede opdateringer på Facebook i gamle dage?” var min umiddelbare tanke, da jeg så Instagram rulle den nye tekstopdatering-funktion “Noter” (Notes) ud. Og efter en testperiode kommer funktionen også til Europa – og dermed Danmark.

Kilde: Meta

Med Instagram Noter kan du, når det er udrullet, poste korte opdateringer, meddelelser eller anbefalinger, der kun vises i Indbakke-sektionen i din app.

Noter forsvinder i løbet af 24 timer og kan være op til 60 tegn. Andre kan svare på dine noter ved at sende en direkte besked.

Du kommer til at kunne tilføje notes inde i din indbakke – lige over “primær”, “generelt” og “anmodninger

3. Social SEO er fortsat i vækst

Vi bruger sociale medier til at researche brands som aldrig før. Se f.eks. den her oversigt fra Hubspot, som viser, at blandt 16-24-årige er der flere, der bruger sociale netværk til at researche et brand, end de bruger søgemaskiner.

Social SEO - sådan søgeoptimerer du på sociale medier - særligt på Instagram

Kilde: Hootsuite

Men har DU styr på din social SEO – ikke mindst på Instagram?

Ved du hvordan du optimerer din profil 100%? ✅

Både når det kommer til din profiltekst, dine opslag (frontend OG backend) og hashtags? ✅

Ellers så skal du da med på vores næste workshop i Instagramklubben: Instagram SEO: Optimér profiltekst, søgeord mm. 

Instagram workshop om Social SEO

Det sker d. 9. februar kl. 10.00. Og du kan være med LIVE eller du kan se med på replay. OG så kan du endda få 50% rabat på din første måned i Instagramklubben som sølv-medlem.

Så for kun 148 kr. kan du faktisk være med til ovenstående workshop om Instagram SEO.

Men KUN hvis du når at tilmelde dig her inden workshoppen i næste uge

Vi er så klar til at tage din profiltekst og din SEO-optimering til næste niveau. 📈

Efterlad en kommentar