fbpx Skip to main content

Så er der igen gang i optimeringen af Instagram, og der er et par stærke Instagram nyheder i vente…. ((Trommehvirvel))

  1. REELS INDBLIK er landet og på vej til din konto, hvis du ikke allerede har fået det. 2. Ny LINK STICKER i story gør det muligt at lave link i story i stedet for det klassiske swipe up og 3. Nu kan du SELV bestemme om likes på din konto skal være synlige eller skjulte. Læs i denne mail hvad, hvorfor og hvordan.

INSTAGRAM NYHED 1: REELS INDBLIK

Så er muligheden endelig på vej. Siden Reels blev lanceret, har det været ret svært at måle sine resultater, når det kun er totale antal afspilninger, der har været synlige. MEN nu åbner Instagram endnu mere op for maskinrummet, og deler lidt mere ud af data omkring dine Reels på alle virksomheds- og kreatørkonti.

De nye indblik på Reels giver dig udover antal afspilninger, likes og kommentarer også overblik over:

  • Unik rækkevidde
  • Visninger 
  • Gemte
  • Delinger (bliver dog formentlig ikke synlige for os på det danske marked, ligesom de ikke længere er på opslag mm.)

INSTAGRAM NYHED 2: Skjulte eller synlige likes? Du bestemmer selv! 

Først var de skjulte, så var de synlige – og nu bestemmer du selv!

Instagram har jo over længere tid nu testet, hvad det betyder for udvalgte brugere, når likes ikke er synlige på deres profiler. Baggrunden bag at prøve at fjerne dem har været at få folk til at gå mindre op i likes og mere op i at dele (godt) indhold, uden hele tiden at skulle føle et pres over antal af likes på et opslag. Vi har ventet i spænding: Vil de likes så bliver fjernet helt fra platformen i fremtiden – eller ej? Instagram er nu landet på et kompromis, hvor man selv kan bestemme om samlede antal likes skal være synlige på profilen. Som udgangspunkt er antallet synligt, men hvis du ikke ønsker dette, går du blot ind på et opslag, trykker på de tre prikker i højre hjørne og vælger “skjul antal Synes godt om” – præcist som vist her nedenfor:

Instagram nyheder

INSTAGRAM NYHED 3: Ny “link sticker” i Instagram Story

Den sidste Instagram nyhed er, at IG eksperimenterer med endnu flere nye stickers til story i øjeblikket, og en af dem er “link stickeren”. Link stickeren ser ud som på billedet nedenfor, og den gør det muligt at indsætte et link på dine stories i stedet for den klassiske swipe up funktion. Det STORE spørgsmål til 1.000.000 kroner er så: “Bliver denne sticker tilgængelig for alle brugere – og ikke kun dem der har 10.000 følgere?” Og det ved vi faktisk ikke endnu. Jeg har et par henvendelser fra profiler, som har fået link stickeren uden at have 10.000 følgere. Så om det kun er her i testperioden, at det er muligt, må vi vente at se. Men det er spændende at holde øje med. Link stickeren er kun udrullet på nogle konti, så det er ikke sikkert, du har den. Men tjek da endelig lige, om du har!

Instagram nyheder

Og nyeste hacks til at brænde igennem på bl.a. Reels, gennem hashtags og på stories  – ja, dem er jeg pt. ved fylde i mit komplette kursus i Instagram, Instagram Akademiet. For det er det fede ved, at det er et online kursus. Det er nemlig ikke statisk, men udvikler sig løbende i samme hastighed som Instagram (og det går stærkt i øjeblikket).

Så den viden, du får i kurset, er altid opdateret bedst muligt. Og du kan derfor også BLIVE VED med at bruge dit kursus – igen og igen!

Men også lige en advarsel!

For med 5 ekstra afsnit, en gruppe der er vokset til nu +600 danske, meget aktive Instagrammere at læne sig op ad – samt adskillige beviser på, at teknikkerne i kurset kan bruges af alle brancher. Og uanset om man starter med 0 følgere eller 100.000 følgere (jeps, vi har faktisk et par stykker på Akademiet med så mange følgere), så er Instagram Akademiet ikke længere det, det var engang – det er langt bedre!

Og med endnu flere både how-to videoer, mere viden om Reels, hashtag-strategier der sparker …BEEP….. liggende i pipelinen af tilføjelser på Instagram Akademiet – ja så er det faktisk en komplet uddannelse i Instagram. Vil du med på rejsen? Så klik dig ind lige her og få adgang til Akademiet.

Efterlad en kommentar