fbpx Skip to main content

SÅ er Instagram Noter landet i din app. Den nye feature som jeg fortalte om i sidste uge i månedens Instagram Nyt, og som allerede har skabt en del forundring og forvirring i Instagram-land: “Er MSN-tiderne tilbage?”“Vil Instagram nu være Twitter?” for lige at fremhæve et par af de klassiske kommentarer.

Og JA.. Noter handler om simple opdateringer via tekst. Blandt andet fordi beskeder (stadig) er den primære kommunikationsform online 👀  Men samtidig kan de bruges til at skabe engagement og konvertering på dit reelle indhold: dine Reels, dine opslag eller kliks til din hjemmeside.

Stadig lidt i tvivl om formålet? Så få inspiration til 4 måder at gøre det på her:

4 måder du kan bruge Instagram noter på + 1 NO GO:

1. Som teaser for dine nuværende stories

“Se det vildeste tip til færre bekymringer her”, “5 opskrifter med kartoffel” “på forretningstur til San Fransisco”
… kunne f.eks. være overskrifter der gav lyst til at tjekke dine stories ud – og måske vælge at klikke ind på netop dine stories frem for andre. I øjeblikket ser vi endda at dem der har lagt en Note ud ligger først inde i story-sektionen, så alene det er en god grund til at få smækket en Note op.

2. Som reminder og anledning til mere salg, flere tilmeldinger, kliks osv.

“Husk live med ekspert xx kl. 17. i dag”, “Sidste chance for 25% rabat” osv.
… Instagram Noter kan jo kun være op til 60 tegn og det er ret perfekt til en effektiv CTA – kort og simpelt – som gør det muligt hurtigt at afkode hvad du tilbyder her og nu i en digital verden med forholdsvis meget støj.

3. Mere engagement i din indbakke

Stil din følgere spørgsmål som trigger dem, bed om feedback eller del nogle tankevækkende oplysninger, der giver dine følgere værdi eller som betyder meget for dem, men måske er nemmere at svare på i en privat besked end ude på et offentligt opslag.

4. En ny måde at fange sine følgere på og vise personlighed på.

Instagram har været bundet meget op på det visuelle, men nu har du mulighed for at vise en anden side frem af dig selv – den personlige, den humoristiske, den velformulerede. Og kunsten er jo ligesom på Twitter, at du skal have det frem på den meget korte plads. Det kræver snilde og ofte også en god idé eller en krøllet hjerne. Men det kan i den grad være noget folk gerne vil følge med i.

Og så til sidst et enkelt NO GO – den overfladiske:

For allerede er der særligt én måde at bruge Noter på, som jeg ikke vil anbefale. Nemlig den lidt overfladiske tilgang, som siger alt og intet på samme tid. Eller på ingen måde giver anledning til respons – hverken i form af svar/engagement i indbakken, kliks til din profil eller hjemmeside. Jeg kalder den:

“God mandag”-opdateringen. Altså f.eks. “Ønsker alle en god dag”, “Godmorgen allesammen”, “Glæder mig til weekenden” osv.

Instagram noter - en Instagram funktion lidt som Twitter

Vil du have konkrete ideer til bedre resultater med Instagram Noter?

Så kom med til vores månedlige workshop på torsdag kl. 10-12 (eller se med på Replay)

Udover nyheder og de bedste hacks til Noter får du også styr på:

  • En bedre profiltekst på DIN profil
  • Det optimale profilbillede
  • Din Instagram SEO (herunder søgeord og hashtags)

HUSK også: Til og med torsdag kan du få 50% rabat på din første måned i Instagramklubben som sølv-medlem.

Læs mere her og få 50% rabat i dag

Topnørdede hilsner,

Camilla.

Efterlad en kommentar