fbpx Skip to main content

En hacket konto kan sjældent rettes op på bagkant! Så sørg for at være på forkant med bl.a. totrinsgodkendelse, så det ikke sker i første omgang.

 

Er du også stødt på diverse beskeder i indbakken fra såkaldt “Instagram personale”, som beder dig om at klikke på links, give dem dine kodeord eller underskrive et dokument?

Desværre flyder det over med disse beskeder hos både små og store virksomheder, influencers og privatpersoner.

Alt sammen personer som forsøger at hacke dig og din Instagram profil!

Derfor får vi også rigtig mange henvendelser fra folk, som kan fortælle om, hvordan de står hjælpeløse tilbage uden mulighed for at kunne få adgang til deres platforme igen. Platforme som er essentielle for deres forretning.

Men hvad gør du så, for at det ikke rammer dig?

Sådan undgår du en hacket konto:

 

Der er en række ting, som er vigtige at huske, når det kommer til at beskytte sin profil. Og også ting som er værd at vide, så du ikke falder i en fælde af hackere, som forsøger at få adgang til din profil:

  1. Og det er virkelig REGEL NR. 1! Instagram og Facebook sender dig IKKE private beskeder. Skulle du høre fra dem, er det ALTID via mail eller notifikation. Så modtager du en besked, så svar IKKE!
  2. VIGTIGT! Slå TOTRINSGODKENDELSE til!
  3. Er du i tvivl om, hvorvidt du er blevet hacket, eller om nogen har forsøgt at gennemtvinge sig adgang, så skift dit kodeord.
  4. Frakobl din adgang fra mistænkelige tredjeparts apps.
  5. Tjek dit kontocenter og fjern beføjelser for tilknyttede konti, som du ikke genkender.

 

Sådan slår du totrinsgodkendelse til:

 

1. Gå op i højre hjørne på din Instagram profil og tryk på de tre linjer:

totrinsgodkendelse på Instagram

2. Her kommer en værktøjskasse ud fra højre side.

Og i bunden har du muligheden for at trykke på ‘Indstillinger’. Denne klikker du på.

Sådan finder du indstillinger på Instagram

3. Dernæst kommer du ind til en række indstillingsmuligheder.

Heriblandt personlige, virksomhedsindstillinger, annoncer men også sikkerhedsindstillinger. Det er sikkerhedsindstillingerne, som du skal fokusere på.

virksomhedsindstillinger på Instagram

4. Dette sender dig ind til en række sikkerhedsmuligheder.

Heriblandt at ændre sin adgangskode, din loginaktivitet, gemte loginoplysninger, e-mails fra Instagram og trotrinsgodkendelse. Den vigtige her er “totrinsgodkendelse”, da det er denne, som vi ønsker at slå til.

 totrinsgodkendelse på instagram undgå en hacket konto

5. Når du klikker på totrinsgodkendelse får du mulighed for at slå denne til.

Enten ved at tilkoble dit personlige telefonnummer eller ved at tilkoble en sikkerhedsapp.

Vælger du telefonnummer, indtaster du det nummer, som du ønsker kontoen skal kobles op til, og Instagram sender nu en sikkerhedskode til dig, der skal tastes ind godkendelsen slås til. Når dette er gjort, vil appen opdatere og informere om, at din totrinsgodkendelse nu er slået til.

hacket konto og totrinsgodkendelse - hvor-finder du den på instagram

Så vil du sikre dig mod potentielle hackere, er dette et vigtigt element. For når du først er blevet hacket, er det svært at gøre noget! Det kan betyde, at mange måneders eller års arbejde er tabt, og du er nødt til at starte forfra.

Jeg anbefaler derfor, at du tager alle de forholdsregler, som du kan, i forsøget på at modarbejde hackerne!

Skulle uheldet alligevel være ude ift. en hacket konto…

Skulle du alligevel sidde med en hacket konto, så skriv til Instagrams eller Facebooks support med det samme og sørg for at anmelde kontoen, der er blevet hacket. Få også dine venner og bekendte til at anmelde det, så problemet bliver taget alvorligt hurtigst muligt!

Læs også: Instagram stories vs. Reels – hvad er forskellen?

One Comment

  • Hej Camilla

    Jeg har fulgt dig længe her på Instagram.
    Vi har et meget seriøst keramik firma. Med to tins godkendelse og svær kode.
    Desværre er min facebook igår blevet hacket og den var tilknyttet Instagram.

    Derfor er begge dele nu deaktiveret.

    Der er intet forkert sket på Instagram men den er også blevet deaktiveret.

    Kan du selv eller kender du nogen der kan hjælpe os med at få den åbnet igen.

    Vi betaler selvfølgelig for det.
    De bedste hilsner Helene

Efterlad en kommentar