Som influencer er du optaget af at udtænke og levere godt indhold, men er du ligeså seriøs om omkring din research af de produkter eller virksomheder, du samarbejder med? Har du styr på dit etiske kompas – og har du en konkret plan for krisehåndtering, hvis din research ikke var tilstrækkelig? Ellers er det på tide at gå i gang nu!
Cannabis-olie, kviklån og SmileBright. Der har den seneste tid været nogle yderst uheldige eksempler på reklamesamarbejder mellem virksomheder og influencers i Danmark. Samarbejder, hvor virksomhederne ligger inde med ulovlige eller amoralske produkter og services, som de så får kendte danske berømtheder og influencers til at reklamere for. Én ting er det mystiske i, at disse slags virksomheder overhovedet kan eksistere på det danske marked (hvordan regulerer man dette bedre fremover?) Noget andet er, hvordan man som influencer undgår at havne i disse situationer, hvor man reklamerer for ulovlige eller yderst kritisable produkter og services.
Skader ikke bare den enkelte – men hele brancen
Ikke nok med at det skader troværdigheden – ikke bare for influenceren selv, men for hele branchen. Det er også sindssygt ubehageligt at give andre dårlige oplevelser på baggrund af sin anbefaling.
Men hvad gør du for at undgå en shitstorm, og hvordan spotter du, om en virksomhed er ulovlig eller amoralsk i første omgang? Læs her hvordan du som influencer laver en god og grundlæggende research – og reagerer, hvis du alligevel skulle havne i en shitstorm.
5 måder at researche INDEN du indgår et samarbejde som influencer:
-
Hvad siger din moralske sans?
Researchen starten hos dig selv. Er du helt sikker på, at du vil indgå dette samarbejde? Kan du stå 100% inden for produktet? Er det virkelig, hånden på hjertet, et produkt eller en service, du gerne vil være afsender af og få folk til at købe? Overvej dette rigtig nøje, og er du bare den mindste smule i tvivl så vend det med en, der kender dig godt og spørg, om han/hun kan se dig reklamere for produktet. Stadig i tvivl? Så bør du nok allerede nu takke nej til samarbejdet.
-
Baggrundstjek virksomheden:
Start med at tjekke selve virksomhedens website og sociale medier. Ser det ægte ud? Er der både adresse, CVR-nummer, mail og telefonnummer på websitet? Og ser alt generelt ud, som det skal være?
-
GOOGLE!
Undersøg hvad andre har sagt om virksomheden, og det den tilbyder, tidligere. Er den blevet nævnt i medierne eller fået omtale af andre virksomheder/samarbejdspartnere? Har troværdige kilder blåstemplet den, eller er der tale om det modsatte?
-
Hvad siger anmeldelserne?
Tjek virksomheden ud på anmeldelses-sites som f.eks. Trustpilot og se, hvad andre brugere har sagt om produktet eller servicen. Er der mange anmeldelser – og er de gode? (Mindst +3 stjerner i gennemsnit). Læs hvad folk skriver, så du er klar over, hvad der kan være af fordeler og ulemper ved netop denne service eller produkt.
-
Spørg eksperter til råds:
Dette sidste punkt er særligt vigtigt, hvis du har at gøre med virksomheder, der kan befinde sig i en gråzone eller være lidt kontroversielle. Det kan f.eks. være inden for sundhedskure eller skønhedsprodukter. Har du den mindst tvivl i maven, skal du handle på det. Få dit 100% på det rene ved at alliere dig med en uvillig ekspert – måske har du allerede en i din omgangskreds, der ved noget om emnet? Måske kan du ringe til en instans, som er eksperter inden for netop dette felt? Det kan tage lidt tid, men det er det værd, og det er også en del af det, du skal tage betaling for, når du indgår et kommercielt samarbejde med en virksomhed.
Hvis der slet ikke står noget om virksomheden nogen steder, kan det give ekstra anledning til at researche videre. Du må ALDRIG glemme din kritiske sans og udelukkende tage virksomhedens ord for gode varer.
Hvad lærte vi af Smilebright?
Man kan diskutere om egen research, selv efter allerbedste evne, ville have været nok i Smilebright-sagen. Her var det flere af de allerstørste influencers som Peter Falktoft, Geggo og Camilla Framnes, der reklamerede for et produkt, som DR-programmet Kontant senere afslørede var ulovligt pga. den høje mængde af brintoverilte i produktet (75 gange så meget som tilladt.) Hvis vi tager de 5 research-trin som jeg gennemgik ovenfor, så kunne man først og fremmest måske have forudset, at tandblegning kan være i en etisk gråzone. Men rent research-mæssigt ift. at forudse fakta omkring produktet er det en sværere størrelse. Smilebright er kendt og brugt af mange, har en troværdig hjemmeside og sociale medier med okay engagement. Produktet er også blevet omtalt i medierne, godt nok i Se og Hør, men her er det blevet omtalt som et godt billigt alternativ til lignende produkter. Og her er det ikke engang blevet testet men kun omtalt med ordene: ”Smilebright lover, ifølge deres hjemmeside, hvidere tænder på 10 minutter.” (Her tager Se og Hør i øvrigt ironisk nok virksomhedens ord for gode varer).
4,5 stjerner på Trustpilot
Virksomheden har derudover på Trustpilot intet mindre end 4,564 anmeldelser og næsten fuldt hus i stjerner, og som det sidste parameter kommer så ekspertvurderingen. Her kunne shitstormen måske være undgået, hvis man som influencer eller agent havde rådført sig med en ekspert. Dog har man i de afsløringer Kontant kommer frem med, skullet bruge et laboratorium for at analysere sig frem til dette. Om alle eksperter, f.eks. den gode ven eller onkel som er tandlæge, ville kunne have fundet frem til denne vigtige information, er dog ikke til at vide.
Hvis du alligevel ender i en shitstorm på baggrund af et samarbejde med en virksomhed, er der flere ting du kan gøre for at slukke branden så hurtigt som muligt:
Hvis shitstormen raser:
- Tag afstand fra virksomheden hvis der er hold i anklagerne og bed dem om at tage ansvar for fejlen/ulovligheden. Fjern alle dine anbefalinger af produkterne på samtlige platforme.
- Læg dig fladt ned. Forklar hvordan tingene hænger sammen og sig undskyld. Det kan godt være irriterende at sige undskyld for noget, du ikke selv føler sig skyldig i, eller du har handlet 100% i god tro omkring, men så forklar hvordan du har det med det og tænk på dem, det er gået udover. Forklar, at du er ked af, at det skulle påvirke dem.
Geggo tager afstand fra SmileBright
Mens stormen har raset, har den berømte influencer Stephanie Karma Salvarli, også kendt som Geggo, håndteret shitstormen med SmileBright på beundringsværdig vis. På sin Instagram profil har hun leveret en direkte undskyldning til alle de følgere, der har købt produktet efter hendes anbefaling og har lagt sig fladt ned. Hun er åben omkring hele forløbet, tager ansvar og fortæller om, hvad hun vil gøre fremadrettet for at undgå lignende sager. Det er desuden en undskyldning, som jeg personligt mener, virker oprigtig, da man fornemmer vreden og beklagelsen over at have bidraget til at promovere et ulovligt produkt. Hendes måde at fremføre hele sagen på, transparensen, samt at hun har sat undskyldningen som et highlight på sin offentlige Instagram profil, får det til at virke endnu mere autentisk og udviser seriøsitet.
Etiske regler i Danmark?
I Norge arbejder man i øjeblikket på en række etiske regler ift. hvad man som influencer må reklamere for. Det er Annonsørforeningen (Anfo) og Mediebedriftenes Landsforening (MBL) som præsenterer dem, og de omhandler bl.a. markedsføring af kosmetiske indgreb, kosttilskud og lignende.
Synes du, at vi bør arbejde på samme regelsæt i Danmark? Og bør det så gælde alle den slags annoncer i alle medier – eller kun dem influencers er afsendere af?
